Profile index

20-10-2019 13:12:54


Info
Båden
F 40 klassen
Film 2005
Film fra Ungarn
Film med wakeboard


Kapsejlads
Aften kapsejlads
Als Rundt
Bogø Rundt
Bornholm Rundt
Brandsø Rundt
Classic Fyn Ryndt
Danmark Rundt
De 3 broer
Endelave Rundt
Fyn Cup/Fyn rundt
Fælles Sejlads
Fænø Rundt
Færder’n RACE
Gotland Rundt
HSH Cup
Jameson Cup
Njord
Sjælland rundt
Stjerne Sejlads
Sydfjords Stævne


Søg: 

Endelave Rundt
Endelave Rundt med Formula 40 katamaranen ScanNet

Horsens Sejlklub afholdt søndag den årlige sejlads Endelave Rundt. Der var
23 tilmeldte både, heraf kun 2 flerskrogsbåde. Ud over os i ScanNet, en F25 - som er en 25 fods Farrier trimaran.

Det var bestemt at sejladsen skulle foregå med Endelave om bagbord. Første start var kl. 9.30, og vi skulle af sted til sidst kl. 10.00. Vinden var let til jævn fra VSV med nogle gode pust ind imellem. Banen er 33 sm lang med start i bunden af Horsens Fjord - rundt om Endelave via et par begrænsningsmærker, og så målgang i Snaptun. Herunder er banen med vores GPS plot. Tallene refererer til teksten i parentes nedenfor.

Vi roder lidt rundt lige før starten (1), så vi er først over linien over et minut efter skuddet. F25'eren er hurtigt af sted med spileren sat. Vi får også vores 125 m2 op, og vi begge både må krydslænse for at holde farten ud af fjorden. Selv om vi til tider er lige oppe under 20 knob henter vi ikke markant ind på F25'eren - den er meget hurtigt. Ved første mærke (2) er vi få bådslængder efter, og vi er lige bag den forrige start af kølbåde. Vi piller spileren, og på den efterfølgende halvvind er der ikke noget der kan følge med. I pustene logger vi 20 knob, og ved næste mærke (3) er vi første båd. Der skal ikke faldes mange grader af mod Endelave, så vi fortsætter med omkring 18 knob ud mod øen. Da vi når øen skal vi egentlig falde lidt mere, men vi er ret sikre på at vi ikke kan bære spileren, så vi fortsætter til vi er cirka midt under øen (4), hvor vi så sætter spileren igen. Den holder vi så op på øst siden af øen (5) hvor vi piller og skærer op mod mærket. Vi får mere luft når vi er fri af øen, og der er nu frisk vind. Ved nordgrunden (6) har vi nu kryds tilbage til indsejlingen til fjorden igen. Vi slår så langt under land som muligt for at få bølgelæ. Ved indsejlingen (7) har vi nu kun en kort halvvind op til Snaptun (8), hvor vi går i mål efter 2 timer og 46 minutter, nok til en ny rekord. F25'eren er inde efter 3 timer og 11 minutter. Hurtigste kølbåd var X-43'eren Joy 6 med en sejltid på 4 timer og 17 minutter. Flere resultater på www.horsens-sejlklub.dk .

Endelave Rundt

Kortplot for sejlads med rute


[ Tilbage | Print | Send til en ven ] Opdateret: 12-12-2008 16:57

Nyhedsbrev








Links
Vejret i Kolding
Dansk Flerskrogs Forening.
Stars And Stripes
Extreme 40 Skærbæk
Columbus Marine
Halsey Lidgard
Minbaad.dk
Dansk Sejlunion
Baadmagasinet


Formula40.dk • Odensevej 8 • 6000 Kolding • Tlf. +4521423702 • E-mail: owner@formula40.dk